Når man har en boldbaseret aktivitet, indgår der 5 vigtige parametre: Betingelser, mål, bold, bane og spillere, vælger man at ændre bare et af disse parametre, ændrer spillet karakter og aktiviteten vil ændres eller give et nyt udfald.
Betingelser er parameteret hvor reglerne indgår: hvordan dribler man, må man drible, hvordan laver jeg mål, hvordan slår jeg de andre ud, hvordan aflevere jeg bolden, som parameteret afsløre er det de betingelser, som er en forudsætning for at spillet kan lykkedes og giver en fornuftig vinkel på spillet.
Målet kan have forskellige størrelser, der kan være flere af dem og de har nogle placeringer, som er hensigtsmæssige for et givent spil.
I et boldspil er der også Bolde, de kan have forskellige størrelser, de kan veje forskelligt fra spil til spil, der kan være flere bolde med, fx vores kampbold, var der 35 bolde med. En bold kan have forskellige former, det kan være en puk i ishockey, det kan være en rund aflang amerikansk fodbold, det kan være en traditionel europæisk fodbold eller noget helt andet.
Banen i et boldspil, kan have forskellige former og størrelser, for at skabe en ny situation eller vinkel på den enkelte leg, kan man ændre banen undervejs, dette kan udfordrer legens deltagere til at ændrer taktik og agere anderledes.Spillere skal der til i en boldleg, dette parameter dækker over, hvor mange deltagere der kan være, hvor mange hold der kan være og hvor mange spillere der kan være pr. hold.
Ovenstående parametre udfordrer deltagernes fysiske, sociale, taktiske og kognitive/tekniske kompetencer. Det er vigtigt at man tilrettelægger en aktivitet, som er tilpasset efter deltagernes kompetencer og dette kan man gøre ved at analysere aktiviteten gennem spilhjulet.
Fysiske kompetencer/elementer.
Her er det vigtigt at man ser på hvilke muskler, hvilke dele af kroppen, som man belaster mest under en given aktivitet. Fx i fodbold, lægges der vægt på udholdenhed, man skal kunne løbe i en hel fodboldkamp, svarende til 90 min. hvorimod en volleyballkamp, i højere grad udfordrer ens muskler, da man i sådan en kamp foretager rigtig mange og ikke mindst eksplosive spring, som derfor stiller krav til ens muskeludholdenhed. Amerikansk fodbold, er en sport hvori der er lagt mange pauser, dette har man gjort da der er tale om korte perioder med spil, men hvor der bliver sprintet i næsten hvert eneste spil. Her er nævnt et par forskellige spil hvori der bliver stillet forskellige krav til deltagerens fysiske formåen/ kompetence.
Sociale Kompetence.
Et vigtigt aspekt i boldlege er at man kan begå sammen med andre at man kan tilpasse sig solidarisk ifht Honnets teori, om hvor man indgår under nogle bestemte regler, retningslinjer og normer for at tilgodese fællesskabets interesse. Man skal acceptere at vi ikke alle kan helt det samme, men acceptere at der stilles krav og forventninger til dig og hinanden.
Kognitive
Tekniske kompetencer/elementer
Tekniske kompetencer/elementer
Her ser vi på hvilket stadie vores deltagere er på i forhold til hvad der kræves af den enkelte aktivitet, nogle boldlege kræver kun begrænset færdigheder, såsom løbe, kaste, gribe. Hvilke færdigheder er deltagerne i besiddelse af, hvad kan de, hvor langt kan de presses før de melder fra at legen er for svær, for uoverskuelig. Altså der er lege der er lige til at gå til, og så er der lege som er noget mere krævende. Stikbold, som eksempel, handler om at kaste en bold på de andre og selv undgå at blive ramt, ret simpelt. Kampbold (vores aktivitet), hvor der eksempelvis skal erobres et flag, der er flere bolde i spillet, man har et skjold, man er på hold, det udfordrer ens tekniske kompetencer noget mere.
Taktiske kompetencer/elementer
Taktik handler om hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre i en given spilsituation for en spiller eller holdet, man agere udfra en fælles plan/strategi. Andre aspekter i taktikken er hvordan gør jeg når jeg angriber kontra hvordan gør jeg når jeg forsvarer, det er de u skrevne regler man agere udfra når man eksempelvis spiller et boldspil.
Kilde Ref.
Idræt C - teori og Praksis, Boldbassis
Skrevet af Estrup, Engelbreth Holm, Sig og Kahr Sørensen

adder bader musseslader
SvarSletDu lugter
SletMegaloller
SvarSletDinfar
Slethej
SvarSletyoooooo
SvarSletIngredienser
SvarSletMasala marinade
2 dl græsk yoghurt 10 %
4 fed hvidløg, finthakket
3 tsk ingefær, fintrevet
3 tsk garam masala
1,50 tsk stødt gurkemeje
1 tsk chiliflager
0,50 tsk stødt nellike, evt mere
2 lime, saften herfra
salt
sort peber, friskkværnet
600 g kyllingebryst, eller inderfilet
Tikka masala sauce
2 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
2 tsk ingefær, fintrevet
2 tsk stødt gurkemeje
50 g mandler, hakket helt fint
4 spsk tomatpuré
3 dl vand
4 spsk piskefløde
salt
sort peber, friskkværnet
2 spsk olivenolie, til stegning
Fremgangsmåde
Masala marinade
Kom yoghurt i en skål sammen med hvidløg, ingefær, garam masala, gurkemeje, chiliflager, nellike, salt og limesaft og rør det sammen til en marinade.
Skær kyllingekødet ud i 1 cm tykke strimler og vend dem i marinaden. Stil blandingen i køleskabet tildækket i min. 1 time og gerne længere.
Kom kyllingen og marinaden i et ovnfast fad og kom det i en forvarmet varm ovn ved 240 grader i 15 minutter.
Tilbered imens ris, tilbehør og saucen.
Tikka chicken masala-sauce
Sauter løgene i en gryde med olie ved middelvarme under omrøring, til de er blanke og gennemsigtige.
Tilsæt hvidløg, ingefær, gurkemeje, mandler, tomatpuré, og vand.
Kog op og lad saucen simre i 5 minutter, hæld kyllingen og marinaden fra det ovnfaste fad i saucen.
Varm godt igennem under omrøring og smag til med en anelse fløde. Tilsæt eventuelt også lidt vand eller grøntsagsboullion, hvis saucen er for tyk. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Drys hakkede, smuttede mandler og grofthakket koriander
Det smager vildt godt
Slet