Michelle havde godt hold i børnene ved regelgennemgangen.
Det virkede som om de snakkede taktik når de holdt ”møde” inden hver spilrunde, men engagementet var meget forskelligt fra barn til barn.
En af drengene som er lidt udenfor normalt deltog uden problemer i legen. Lagde ikke mærke til ham i legen, men så at hans samspil med de andre børn i pauserne var ens med alle de andres.
Nanna og Sille fungerede begge som tovholder på deres hold og det virkede som om det virkede meget godt. De fik børnene ind til taktikmøderne. Og tog en lige rolle med børnene.
Refleksioner:
Jeg spurgte et af de ældre børn på hvert hold efter første spil om ikke de kunne lave en mere strategisk plan. Begge børn svarede uafhængigt af hinanden at de små ikke kunne finde ud af det med en taktik. Ordret ”De fatter det ikke”.
Dette kunne give en ide om at 3.klassetrin måske er lidt for små til denne version af legen(Capture the flag).
Måske er det bedste spil for de mindre klasser bare almindeligt hold mod hold indtil alle er døde. Ikke noget mere kompliceret mål.
Blev også spurgt af et af børnene der var skudt ud hvornår man måtte komme tilbage på banen igen. Reglen lyder indtil spillet er slut, vi lavede reglen sådan fordi et spil hurtigt er overstået så man skal ikke vente længe. Det var et 3.klasses barn så måske skulle man når man laver en lignende aktivitet med den aldersgruppe lave et alternativ til at de venter til spillet er slut og siger i stedet at de skal løbe en omgang om banen eller anden fysisk opgave måske tælle til et bestemt tal eller have ur på som styrede hvornår de måtte komme på banen igen. Det ville dog mere eller mindre eliminere chancen for at finde et vindende hold, da der hele tiden ville komme forstærkninger. Men i den aldersgruppe er det måske heller ikke så vigtigt at finde en vinder.
Vores på forhånd fordelte opgaver gik godt alle fik lavet det de skulle og vi fik skiftet rundt på versionerne af legene som vi havde aftalt.
Vi fik også i løbet af legene ideer til ændringer i spillet som kunne forbedre børnenes udbytte af legene. Eksempelvis: Vi tilføjede forhindringer på banen, prøvede andre muligheder af i forhold til at sætte mere gang i spillet, blandt andet ændrede vi størrelsen på banen og vi forsøgte at placere en kegle i midten af banen som begge hold skulle gå efter. De skulle gribe keglen og bringe den tilbage til deres egen base for at vinde. Det gjorde at begge hold spurtede ud og skød løs på hinanden. så ændringen virkede efter hensigten, men ingen af børnene syntes den version var sjov så vi prøvede den kun en gang. Der var jo meget stor forskel på børnenes størrelse så deres mulighed for at komme ud og fange keglen var meget forskellig. De børn som normalt ville være mere afventende og forsigtige/taktiske blev presset til at løbe frem og skyde løs mens de gik efter keglen. Det har bragt dem i en situation som de ikke selv har lyst til at være i og da det er en leg skal det være sjovt og give børnene lyst til at fortsætte. De deltog jo frivilligt og kunne gå når det passede dem.
Vi havde kun et tilfælde hvor et af børnene fik en bold i hovedet.
Generelt syntes jeg det gik godt vi fik afprøvet de ting vi havde sat os for og flere til. Vi erfarede noget om hvornår børn skifter mellem at være rimeligt simple i deres krav og ønsker omkring en aktivitet til at være i stand til at deltage på en måde så man kan lægge en plan og følge den.
Personligt lærte jeg at man ikke skal pålægge børn et ansvar i en leg medmindre de selv beder om den, da det kan fjerne noget af deres glæde.
Ydermere lærte jeg at ordsproget ”lige børn leger bedst” passer. Man kunne se på nogen af de største af børnene at de savnede udfordringen i at lægge en taktik og følge den, at være mere på. Det gik for langsomt, de ”kedede” sig. De gik også som nogen af de første.
+ siden:
· Vi arrangerede en aktivitet og fik afholdt den succesfuldt
· Vi prøvede flere muligheder af end oprindeligt planlagt. Altså god improvisation.
· Vi fik alle en aktiv rolle. Havde været min største bekymring at nogle af os bare ville komme til at stå og kigge passivt til.
· Børnene levede sig fuldt ud ind i legen og accepterede os med det samme.
· De store gav det en chance selv om de små var med.
· Vi viste vores overlegne intellekt ved ikke at blive taget i at snyde
-siden:
· Vi kunne have planlagt flere scenarier(forskellige baner)
· Aldersspændet var for stort. Kognitivt var børnene ikke ens, så de store fik ikke den udfordring de ville have fået ved kun at være dem. de små fik ikke større udfordring da de store bare gav op og gjorde hvad de kunne for at nyde spillet.
· De store gik tidligt fordi de små var med.
· De store fik ikke nok mental udfordring. Og de små blev ikke udfordret på det punkt heller da man havde mulighed for bare at løbe på banen uden taktik og bare skyde.
· Vi skulle have skrevet ting ned og snakket sammen umiddelbart efter aktiviteten.
· Vi snød mere end børnene
Ingen kommentarer:
Send en kommentar