Lasse

Observationer
Forberedelse:
Vi planlægger, de variationer af kampbold vi vil lave. Vi beslutter os for Capture the Flag, høvding og Free for all
Vi laver de regler og forudsætninger som spillet skal spilles under. De må ikke forlade banen, så dør man, bliver man ramt er man kun død hvis bolden bliver siddende på vesten, flagene skal være samlet på det vindende holds baglinje og flere
Vi opdeler os i hold/uddeler roller til aktiviteten så de er fastlagt, med fokus på hvem har prøvet det før? Hvem har hvilke behov ifht. SFO-børn. Hvem skal være dommere, aktive deltager, passive deltagere, informere om regler, sørger for kontakt til institutionen, hvem henter de bolde, som forlader banens areal.
Vi undersøger hvor vores målgruppe er henne, motorisk, kognitivt, ved at snakke med en medstuderende som har sit bekendtskab fra Praktikken. Derudover forudsætter vi at børnene rent motorisk og kognitivt er velfungerende, og uden særlige behov.
Vi laver en plakat hvor man kan tilmelde sig kampbold, så vi kan se hvilken interesse der er for spillet og for at få så mange med som muligt.
Vi undersøger mulighederne for lån af materialer, for at skaffe det nødvendige udstyr. Vi forhører os hos linjefagslærer, diverse SFO’er og vi kontakter DGI Storstrøm.
Vi undersøger de fysiske rammer på stedet (teknologien) for at se hvilke muligheder/begrænsninger der er for at afvikle legen. Vi diskutere i gruppen hvor det vil være mest oplagt at afvikle spillet.
Vi lejer for egen regning et komplet sæt "fun battle" for at tilsikre os at vi ikke går ned på udstyret.
Vi diskutere hvilken måde vi vil opdele holdene på. Emner til diskussion! Hvad er mest fair? Hvad er bedst for den enkelte? Hvordan skaber vi nogenlunde lige hold? Vi beslutter os for at der skal være 1-2 vælger, da det vil skabe de mest lige hold, da det er børnene som kender hinanden bedst og hinandens styrker og ved 1-2 vælger de selv hinanden.

Selve Aktiviteten:
Der er stor interesse for spillet, der er meldt over 20 børn til. Vi går ned på boldbanen, hvor vi har besluttet os at spille spillet, da der her er god plads og intet som "kan gå i stykker". Vi sætter en bane op og samler derefter børnene. Vi får delt hold og hvert hold for fortalt reglerne som er gældende for det forestående spil. Jeg oplever at der er god ro over det hold jeg præsentere reglerne for og det er mit umiddelbare indtryk at børnene fanger reglerne med det samme. Jeg vælger at være bestemt, kortfattet og konkret i min gennemgang af reglerne, for drengene vil gerne i gang med spillet og jeg ved at de ikke rigtig gider høre på kedelige regler! Derfor at det vigtigt at være interessant når man informere børn.
Jeg oplever at børnene er meget fair overfor hinanden, de er reelle og oprigtige når de bliver ramt og går stille fra banen. Der er dog en enkelt, som blev skuffet over at være skudt og smed med sit skjold. Vi leger et par gange, vi ændrer banens størrelse, for at se hvordan spillet så vil forløbe/udvikle sig. Vi stiller en forhindring op for at se hvordan det vil udvikle legen, jeg synes at det tilføjer et fint aspekt, børnene bruger det til at gemme sig, forsvare sig og holde stand, en fin vinkel/tilføjelse til spillet.
Jeg oplever at jo længere tid spillet har været i gang fordufter flere og flere spillere.Det er ligesom om at spillet kun er interessant i ca. en time, selvom der var ændring af spil og fysiske rammer. Dette var desværre ikke nok til at fastholde alle børnene i længere tid (jeg anslår at vi er fuldtallige i omkring en time).
Jeg synes at der var en god stemning under hele spillet, selvfølgelig få som bliver ramt uheldigt, men generelt nogle gode børn, som accepterer hinanden og deres forskelligheder, jeg synes at der var stor interesse i at få spillet til at lykkes og at børnene prøvede forskellige taktikker af, selvom at vores aktive/deltagende observatører var tovholdere for at afholde taktikmøder sammen med deres respektive hold. jeg så at folk snød sig til flere bolde, men jeg synes at det er en del af spillet, jamen kan man narre sin fjende så gør man det, så kunne man også hjælpe sine holdkammerater hvis de kom i boldmangel, eller andre problemer under spillet.

Refleksion:
Synes generelt at det gik godt, jeg observerede at børnene var glade og engageret, hvilket jeg føler er et direkte resultat af at børnene selv har kunnet melde sig på, så vores tilmeldingsplakat har været en god ide. Jeg tror at hvis vores aktivitet var en mund-til-mund ting, var der ikke kommet den store tilslutning og der var måske nogle børn som var/ville føle sig forpligtet/presset til at være med, bare for at få spillet til at fungere eller lykkedes. Dem som havde tilmeldt var med af lyst eller for at være sociale.
God ide at vi selv deltog i legen, der var på den måde også styring på de 2 hold, som var opdelt og som vi var delt ud på. Det er godt at være med, for selv at engagere sig og deltage 100% i at få tingene til at gå op i en højere enhed. Så var der styring både på og udenfor banen og børnene havde en de kunne henvende sig til under hele forløbet, dette skaber en form for tryghed, hvis de skulle komme i tvivl om noget.

Vi vælger at lave holdopdeling ved 1-2 vælger, dette kan være en hård måde at dele hold på da, der altid vil være en som bliver valgt til sidst. Hvis dette skal undgås, kan man jo stadig have 1-2 vælger men gøre det ved at se gruppen og de 2 vælgere vælger internt, med opsyn, hvorefter at de 2 hold bliver råbt op i tilfældig rækkefølge, så man kender den totale masse, men ikke holdende og deres opdeling før de bliver offentliggjort. Dette er svært at praktisere som barn, men eftersom, vi er der for at styre denne proces, er der også ressourcer til at dette kunne være en mulighed.
Jeg er "lidt" overrasket over hvor hurtigt børnene bliver trætte af legen og forlader spillet, vi prøver endda at have flere variationer af legen, men det er ligesom om at det er konceptet de bliver trætte af. Måske der er noget andet som trækker, ps3, dårligt vejr, venner forlader spillet og lignende! Måske kunne dette have været undgået, hvis vi havde lavet en form for bane, med forhindringer med mere. Vi valgte impulsivt at sætte en forhindring op, det skulle vi efter min mening have tænkt på inden, skabe et miljø på banen, for at gøre den lidt interessant! Måske det kunne have holdt børnene lidt længere dernede!
Jeg synes at det var godt at vi velforberedt inden vi kommer til SFO’en, synes der var styr på tingene og at der var respekt om det arbejde vi lagde i aktiviteten. Jeg synes pædagogerne på stedet var engageret og støttede op om os og jeg syntes at børnene tilgodeså vores regelsæt, vores tilstedeværelse og var søde at respektere det vi sagde. Jeg ved at det giver respekt og arbejdsro at være velforberedt og det smitter på omgivelserne, så jeg synes at det er vores fortjeneste at børnene var glade for det og at der var opbakning til det. jeg kan sætte mine tvivl til, om de ansatte på stedet ville bakke op om aktiviteten, hvis ikke vi selv havde vist en vis interesse for at skabe en interesse for spillet ved at komme ud til institutionen dagene op til og sætte plakat op, for at vise at det betyder noget for os, at der er tilmeldinger på listen. Ser pædagogerne det, åbner de lidt lysten for at hjælpe os med at få et godt udgangspunkt til legen.

+ og –:
+:
Vi kendte målgruppen på forhånd, vi vidste og havde fornuftig viden om hvad vi kunne forvente.
Alle var engageret og alle havde roller, som havde betydning og de blev udfyldt.
God kommunikation med institutionen.
Børnene var motorisk velfungerende.
Det er en social leg, som kan skabe gode forhold mellem ukendte individer, da man her er nødt til at samarbejde i hold og derfor nyder samme succes sammen, men også bearbejder nederlag sammen og reflektere over nye taktikker for at vinde.

-
Vi kendte målgruppen på forhånd. Vi dømmer, vi har en ide om hvad vi går ind til. Kan være tilbøjelige til at være forudindtaget.
Ved at informere flere gange gennem flere talerør og til flere grupper kan der opstå misforståelser eller uoverensstemmelser ifht. Diverse regler.
Børnene kendte Michael og de henvendte sig primært til ham, i stedet for os andre 5.