onsdag den 9. maj 2012

Funbattles pentagon




1.    Hvad spørger du/I om?
Problemformulering m. udgangspunkt i praktik.
·         Vi vil igennem en bestemt aktivitet undersøge hvor vidt medbestemmelse, anerkendelse, konfliktløsning og konsekvenser kommer til syne blandt børn i en SFO 2.
       Vi vil redegøre for hvilke forventninger og krav der stilles til institutionen omkring aktiviteter, ifølge folkeskolen og skolens værdiregelsæt.
2.    Hvorfor spørger du/I? Det faglige formål
·         Vi vil erfare i hvor stor en grad børnene selv kan løse taktiske problemstillinger uden hjælp fra en voksen. Vi vil analysere de små signaler børnene sender ubevidst til de andre børn der kendetegner anerkendelse.
3.    Hvad spørger du/I til? Iagttagelser
·         Vi forventer at denne aktivitet er en åbenlys mulighed for at iagttage børnene med henblik for medbestemmelse, anerkendelse, konfliktløsning og konsekvenser. Da alle fire elementer sikkert vil have en betydning for legen.
4.    Hvad spørger du/I med? Pædagogik, DKK, IIS, Linjefag
·         Vi mener at denne aktivitet er præget af linjefaget SKB. Det er en agon-leg, og kan analyseres bedst med et SKB fagligt blik.
5.    Hvordan spørger du/i? Undersøgelsesmetode
·         Under aktiviteten har vi både observatører og aktivt deltagende medlemmer af gruppen. Dette giver os et bredere perspektiv på vores indtryk af både legen og børnenes handlinger og engagement.


tirsdag den 8. maj 2012

Team Funbattle



Fun Battle
Fun-battle er et nyt sjovt og underholdende aktivitetsspil, hvor alle kan være med uanset alder og køn. Fun-battle medfører stor aktivitet og får spændingen og adrenalinen til at stige i takt med spillets forløb. Alle deltagere er aktive hele tiden, og der bliver rig mulighed for at få brugt lattermusklerne. Fun-battle kan spilles indendørs i hallen, i skolegården eller i skoven.
Du har en bane, du har to hold. To forskellige farver. Hvert hold har en høvding, man skal forsvare sin egen og angribe de andres.
Forberedelserne op til aktiviteten vil være følgende:
·         Afhentning af udstyr
·         Enighed om fordeling af hold
·         Forberedelse af konfliktløsning el. forhindring af konflikter
Forberedelser
·         Starter med "Capture the flag"
o    2 hold
·         Death match
o    2 hold
o    4 hold
·         Høvding
o    2 hold - én høvding på hvert hold
Opdeling af hold: 1. og 2. vælger
Rollefordeling
·         Michael - Linjevogter / Boldhenter
·         Daniel - Linjevogter / Boldhenter
·         Lasse - Gennemgang af reglerne
·         Nanna - Præsentation af os og legene
·         Sille - Opdeling af hold
·         Michelle - Gennemgang af reglerne
·         Udstyr uddeles først lige inden aktivitetens start
·         Regler
o    Man kan ikke skyde sin egen medspiller
o    Bolde inden for banen må gerne genbruges
o    Døde spillere forlader banen øjeblikkeligt
o    Hvis man overtræder er man død
o    Man må gerne tage de bolde der sidder på de døde mens de stadig er på banen
o    Man må ikke have 2 skjolde


Sille


Observationer:


- Børnene var imødekommende.
- Der var en god stemning/miljø.
- Børnene havde en god indlevelse.
- Vi ændre legen og vi fandt hurtigt ud af hvad der var succes, og hvad der var mindre god.
- De lavede taktik, men holdte sig ikke til den.


Alt i alt synes jeg det gik rigtig godt. Vi havde lavet en tilmeldningsliste, og 22 havde meldt sig på. da vi kommer ud til SFO’en, var pædagogerne venlige og børnene var søde og  imødekommende. De lavede lidt sjov med os studerende, inden vi startede på funbattle og vi gav selvfølgelig igen, så vi fik skabt en god kemi med børnene. I gruppen besluttede vi os for at have en 1. og 2. vælger og vi var også skeptiske for denne beslutning, da man automatisk tager de bedste eller ens bedste ven først, og så er der den dårlige til sidst. Men synes der var en god stemning, og det virkede som et godt miljø. Der var en dreng der blev valgt til sidst, som var meget stille og han snakkede ikke med de andre, men da vi kom i gang ændrede han sig og  han grinte med de andre og slogs for sjov. Så det var ikke fordi han var ”udstødt” af de andre.
Vi holdt noget taktik på holdet, for at se om vi kunne gøre noget bedre. Børnene havde mange forslag til hvad vi kunne gøre. Men jeg blev nødt til at træde i karakter og sige okay, så prøver vi dit forslag først og så kan vi afprøve, din ide næste runde. Man kunne godt mærke på de store at de var irriteret på de mindre, at de ikke holdt sig til planen.
Vi ændrede banen og spillet for at se om det fungerede bedre. Vi satte et flag midt på banen fra begges hold, i stedet for at de havde falget i hver deres ende, så de havde nemmere ved at fange modstanderens flag. Men det blev for nemt og børnene synes det var kedeligt, det blev ikke en succes, så vi lavede det om igen. Vi udvidede banen, så de havde mere plads at løbe på og satte et mål ind på banen, så der kom noget forhindring.
Jeg lagde mærke til, at to drenge blev hurtige sure. Den ene synes det var uretfærdigt, at de andre snød. Og den anden blev sur over, at han var dømt ude, fordi han løb ud på sidelinien, det var han ikke tilfreds med så der blev smidt et skjold i vrede.
Vi spillede funbattle i en god time, så begyndte de så småt at gå, for at de kunne nå det de skulle.
Fordele og ulemper:
+at vi var seks studerende, der kunne være med til at observere, og vi havde delt nogle opgaver imellem os, så vi observerede på hver vores måde.
+at vi var to studerende, der kunne få lov til at være med til capture the flag.

Nanna

Forventning:
Jeg har ikke så store forventninger, jeg forventer at børnene deltager. Min forventning til mig selv er, at jeg vil deltage og motivere børnene til at deltage og til at deltage aktivt. 



Observation: 



  • God energi og engagement.
  • Børnene hjælp hinanden og samarbejdede.
  • God til at ligge taktik.

Refleksion
Vi legede legen med en SFO2, og der var stor aldersforskel, og det kunne man tydelig mærke. Da de store var meget irriterede på de små, men de løste det. Det vi kunne have lært af, var at vi kun skulle have leget med de store eller kun de små, fordi de store var trætte af de små.


Jeg var en deltagende observatør, jeg deltog på det ene hold. Mit første indtryk af børnene var, at de var med og var glade og spændte på hvad vi skulle lave. Da jeg præsenterede legene og hvem vi var, svarede de allesammen og havde svært ved at tie stille. Da vi havde delt hold, begyndte der at komme en masse ideer for taktik, man kunne tydeligt mærke hvem der var højere i hiearkiet end andre. For dem der var højest blev hørt. Men det ændrede sig egentlig efter vi havde spillet lidt. Så lyttede alle pludselig til alle. De var gode til at hjælpe hinanden, og synes det var sjovt.

Det der imponerede mig var egentlig, at mange af dem ikke gad så lang tid, der var nogle stykker der hoppede ud og man kunne tydeligt mærke, at de faldt lidt mere ned og slappede lidt mere af, også gad de ikke rigtigt mere.

Det var en god oplevelse, og jeg havde egentlig ikke så store forventninger til dem. Men jeg synes de samarbejdede godt og hjalp hinanden, der var nogle stykker som var lidt mere flabede end andre.
Der var nogle stykker der blev sure, fordi de blev skudt eller var gået ud for banen. Der burde vi nok have spurgt ind til, hvorfor de reagerede som de gjorde. Hvilke tanker de gjorde sig.

Da de skulle lægge taktik kom der en masse ideer, og de var egentlig gode til at komme frem til den bedste løsning. De diskuterede det lidt frem og tilbage og så brugte de egentlig lidt af alles ideer.
Jeg skulle nok have udspurgt lidt mere da vi lagde taktik, omkring hvilke tanker de havde. Hvordan de ville få det til at løse sig, og hvordan ville de inddrage alle i spillet. Hvilke tanker har de gjort sig, osv.
Der var mange tvivlsspørgsmål, såsom hvor mange bolde man måtte have og sådan. Der skulle vi måske have været bedre til at forklare reglerne.
- og + sider:
Vi kunne måske have forklaret reglerne lidt tydeligere.
Men jeg synes det var enormt godt, at vi var en som deltog på hvert hold og at vi havde to observatører/dommere. Det der var godt ved det var, at vi fik syn på tingene på forskellige måder.
Det der også var - var, at de gik allesammen over til Michael fordi, at ham kendte de. Han skulle måske have været mere passiv, så de ville bruge os andre.

Lasse

Observationer
Forberedelse:
Vi planlægger, de variationer af kampbold vi vil lave. Vi beslutter os for Capture the Flag, høvding og Free for all
Vi laver de regler og forudsætninger som spillet skal spilles under. De må ikke forlade banen, så dør man, bliver man ramt er man kun død hvis bolden bliver siddende på vesten, flagene skal være samlet på det vindende holds baglinje og flere
Vi opdeler os i hold/uddeler roller til aktiviteten så de er fastlagt, med fokus på hvem har prøvet det før? Hvem har hvilke behov ifht. SFO-børn. Hvem skal være dommere, aktive deltager, passive deltagere, informere om regler, sørger for kontakt til institutionen, hvem henter de bolde, som forlader banens areal.
Vi undersøger hvor vores målgruppe er henne, motorisk, kognitivt, ved at snakke med en medstuderende som har sit bekendtskab fra Praktikken. Derudover forudsætter vi at børnene rent motorisk og kognitivt er velfungerende, og uden særlige behov.
Vi laver en plakat hvor man kan tilmelde sig kampbold, så vi kan se hvilken interesse der er for spillet og for at få så mange med som muligt.
Vi undersøger mulighederne for lån af materialer, for at skaffe det nødvendige udstyr. Vi forhører os hos linjefagslærer, diverse SFO’er og vi kontakter DGI Storstrøm.
Vi undersøger de fysiske rammer på stedet (teknologien) for at se hvilke muligheder/begrænsninger der er for at afvikle legen. Vi diskutere i gruppen hvor det vil være mest oplagt at afvikle spillet.
Vi lejer for egen regning et komplet sæt "fun battle" for at tilsikre os at vi ikke går ned på udstyret.
Vi diskutere hvilken måde vi vil opdele holdene på. Emner til diskussion! Hvad er mest fair? Hvad er bedst for den enkelte? Hvordan skaber vi nogenlunde lige hold? Vi beslutter os for at der skal være 1-2 vælger, da det vil skabe de mest lige hold, da det er børnene som kender hinanden bedst og hinandens styrker og ved 1-2 vælger de selv hinanden.

Selve Aktiviteten:
Der er stor interesse for spillet, der er meldt over 20 børn til. Vi går ned på boldbanen, hvor vi har besluttet os at spille spillet, da der her er god plads og intet som "kan gå i stykker". Vi sætter en bane op og samler derefter børnene. Vi får delt hold og hvert hold for fortalt reglerne som er gældende for det forestående spil. Jeg oplever at der er god ro over det hold jeg præsentere reglerne for og det er mit umiddelbare indtryk at børnene fanger reglerne med det samme. Jeg vælger at være bestemt, kortfattet og konkret i min gennemgang af reglerne, for drengene vil gerne i gang med spillet og jeg ved at de ikke rigtig gider høre på kedelige regler! Derfor at det vigtigt at være interessant når man informere børn.
Jeg oplever at børnene er meget fair overfor hinanden, de er reelle og oprigtige når de bliver ramt og går stille fra banen. Der er dog en enkelt, som blev skuffet over at være skudt og smed med sit skjold. Vi leger et par gange, vi ændrer banens størrelse, for at se hvordan spillet så vil forløbe/udvikle sig. Vi stiller en forhindring op for at se hvordan det vil udvikle legen, jeg synes at det tilføjer et fint aspekt, børnene bruger det til at gemme sig, forsvare sig og holde stand, en fin vinkel/tilføjelse til spillet.
Jeg oplever at jo længere tid spillet har været i gang fordufter flere og flere spillere.Det er ligesom om at spillet kun er interessant i ca. en time, selvom der var ændring af spil og fysiske rammer. Dette var desværre ikke nok til at fastholde alle børnene i længere tid (jeg anslår at vi er fuldtallige i omkring en time).
Jeg synes at der var en god stemning under hele spillet, selvfølgelig få som bliver ramt uheldigt, men generelt nogle gode børn, som accepterer hinanden og deres forskelligheder, jeg synes at der var stor interesse i at få spillet til at lykkes og at børnene prøvede forskellige taktikker af, selvom at vores aktive/deltagende observatører var tovholdere for at afholde taktikmøder sammen med deres respektive hold. jeg så at folk snød sig til flere bolde, men jeg synes at det er en del af spillet, jamen kan man narre sin fjende så gør man det, så kunne man også hjælpe sine holdkammerater hvis de kom i boldmangel, eller andre problemer under spillet.

Refleksion:
Synes generelt at det gik godt, jeg observerede at børnene var glade og engageret, hvilket jeg føler er et direkte resultat af at børnene selv har kunnet melde sig på, så vores tilmeldingsplakat har været en god ide. Jeg tror at hvis vores aktivitet var en mund-til-mund ting, var der ikke kommet den store tilslutning og der var måske nogle børn som var/ville føle sig forpligtet/presset til at være med, bare for at få spillet til at fungere eller lykkedes. Dem som havde tilmeldt var med af lyst eller for at være sociale.
God ide at vi selv deltog i legen, der var på den måde også styring på de 2 hold, som var opdelt og som vi var delt ud på. Det er godt at være med, for selv at engagere sig og deltage 100% i at få tingene til at gå op i en højere enhed. Så var der styring både på og udenfor banen og børnene havde en de kunne henvende sig til under hele forløbet, dette skaber en form for tryghed, hvis de skulle komme i tvivl om noget.

Vi vælger at lave holdopdeling ved 1-2 vælger, dette kan være en hård måde at dele hold på da, der altid vil være en som bliver valgt til sidst. Hvis dette skal undgås, kan man jo stadig have 1-2 vælger men gøre det ved at se gruppen og de 2 vælgere vælger internt, med opsyn, hvorefter at de 2 hold bliver råbt op i tilfældig rækkefølge, så man kender den totale masse, men ikke holdende og deres opdeling før de bliver offentliggjort. Dette er svært at praktisere som barn, men eftersom, vi er der for at styre denne proces, er der også ressourcer til at dette kunne være en mulighed.
Jeg er "lidt" overrasket over hvor hurtigt børnene bliver trætte af legen og forlader spillet, vi prøver endda at have flere variationer af legen, men det er ligesom om at det er konceptet de bliver trætte af. Måske der er noget andet som trækker, ps3, dårligt vejr, venner forlader spillet og lignende! Måske kunne dette have været undgået, hvis vi havde lavet en form for bane, med forhindringer med mere. Vi valgte impulsivt at sætte en forhindring op, det skulle vi efter min mening have tænkt på inden, skabe et miljø på banen, for at gøre den lidt interessant! Måske det kunne have holdt børnene lidt længere dernede!
Jeg synes at det var godt at vi velforberedt inden vi kommer til SFO’en, synes der var styr på tingene og at der var respekt om det arbejde vi lagde i aktiviteten. Jeg synes pædagogerne på stedet var engageret og støttede op om os og jeg syntes at børnene tilgodeså vores regelsæt, vores tilstedeværelse og var søde at respektere det vi sagde. Jeg ved at det giver respekt og arbejdsro at være velforberedt og det smitter på omgivelserne, så jeg synes at det er vores fortjeneste at børnene var glade for det og at der var opbakning til det. jeg kan sætte mine tvivl til, om de ansatte på stedet ville bakke op om aktiviteten, hvis ikke vi selv havde vist en vis interesse for at skabe en interesse for spillet ved at komme ud til institutionen dagene op til og sætte plakat op, for at vise at det betyder noget for os, at der er tilmeldinger på listen. Ser pædagogerne det, åbner de lidt lysten for at hjælpe os med at få et godt udgangspunkt til legen.

+ og –:
+:
Vi kendte målgruppen på forhånd, vi vidste og havde fornuftig viden om hvad vi kunne forvente.
Alle var engageret og alle havde roller, som havde betydning og de blev udfyldt.
God kommunikation med institutionen.
Børnene var motorisk velfungerende.
Det er en social leg, som kan skabe gode forhold mellem ukendte individer, da man her er nødt til at samarbejde i hold og derfor nyder samme succes sammen, men også bearbejder nederlag sammen og reflektere over nye taktikker for at vinde.

-
Vi kendte målgruppen på forhånd. Vi dømmer, vi har en ide om hvad vi går ind til. Kan være tilbøjelige til at være forudindtaget.
Ved at informere flere gange gennem flere talerør og til flere grupper kan der opstå misforståelser eller uoverensstemmelser ifht. Diverse regler.
Børnene kendte Michael og de henvendte sig primært til ham, i stedet for os andre 5.

Daniel

Jeg synes at vores leg gik rigtig godt, og at børnene virkede engageret, og tog godt imod legen, og det så ud til at de morede sig meget godt. Udover det så var de utrolig retfærdige, og prøvede ikke rigtig at snyde på noget tidspunkt. Derudover så var der ikke nogen konflikter og heller ikke nogen dårlige ord vekslinger imellem børnene. Børnene var også utrolig flinke og imødekommende over for os pædagoger. Jeg synes også børnene virkede godt motorisk og funktionelle.

Minus - Det eneste jeg lige kan komme i tanke om er at vi burde have holdt Michael i baggrunden, forstået på den måde, at han skulle have hold sig neutral og kun have stået og kiggede, så børnene ikke var gået hen til Michael hver gang de havde et spørgsmål.

Michael

Observationer(set fra min side):
Michelle havde godt hold i børnene ved regelgennemgangen.
Det virkede som om de snakkede taktik når de holdt ”møde” inden hver spilrunde, men engagementet var meget forskelligt fra barn til barn.
En af drengene som er lidt udenfor normalt deltog uden problemer i legen. Lagde ikke mærke til ham i legen, men så at hans samspil med de andre børn i pauserne var ens med alle de andres.
Nanna og Sille fungerede begge som tovholder på deres hold og det virkede som om det virkede meget godt. De fik børnene ind til taktikmøderne. Og tog en lige rolle med børnene.


Refleksioner:
Jeg spurgte et af de ældre børn på hvert hold efter første spil om ikke de kunne lave en mere strategisk plan. Begge børn svarede uafhængigt af hinanden at de små ikke kunne finde ud af det med en taktik. Ordret ”De fatter det ikke”.
Dette kunne give en ide om at 3.klassetrin måske er lidt for små til denne version af legen(Capture the flag).
Måske er det bedste spil for de mindre klasser bare almindeligt hold mod hold indtil alle er døde. Ikke noget mere kompliceret mål.
Blev også spurgt af et af børnene der var skudt ud hvornår man måtte komme tilbage på banen igen. Reglen lyder indtil spillet er slut, vi lavede reglen sådan fordi et spil hurtigt er overstået så man skal ikke vente længe. Det var et 3.klasses barn så måske skulle man når man laver en lignende aktivitet med den aldersgruppe lave et alternativ til at de venter til spillet er slut og siger i stedet at de skal løbe en omgang om banen eller anden fysisk opgave måske tælle til et bestemt tal eller have ur på som styrede hvornår de måtte komme på banen igen. Det ville dog mere eller mindre eliminere chancen for at finde et vindende hold, da der hele tiden ville komme forstærkninger. Men i den aldersgruppe er det måske heller ikke så vigtigt at finde en vinder.
Vores på forhånd fordelte opgaver gik godt alle fik lavet det de skulle og vi fik skiftet rundt på versionerne af legene som vi havde aftalt.
Vi fik også i løbet af legene ideer til ændringer i spillet som kunne forbedre børnenes udbytte af legene. Eksempelvis: Vi tilføjede forhindringer på banen, prøvede andre muligheder af i forhold til at sætte mere gang i spillet, blandt andet ændrede vi størrelsen på banen og vi forsøgte at placere en kegle i midten af banen som begge hold skulle gå efter. De skulle gribe keglen og bringe den tilbage til deres egen base for at vinde. Det gjorde at begge hold spurtede ud og skød løs på hinanden. så ændringen virkede efter hensigten, men ingen af børnene syntes den version var sjov så vi prøvede den kun en gang. Der var jo meget stor forskel på børnenes størrelse så deres mulighed for at komme ud og fange keglen var meget forskellig. De børn som normalt ville være mere afventende og forsigtige/taktiske blev presset til at løbe frem og skyde løs mens de gik efter keglen. Det har bragt dem i en situation som de ikke selv har lyst til at være i og da det er en leg skal det være sjovt og give børnene lyst til at fortsætte. De deltog jo frivilligt og kunne gå når det passede dem.
Vi havde kun et tilfælde hvor et af børnene fik en bold i hovedet.
Generelt syntes jeg det gik godt vi fik afprøvet de ting vi havde sat os for og flere til. Vi erfarede noget om hvornår børn skifter mellem at være rimeligt simple i deres krav og ønsker omkring en aktivitet til at være i stand til at deltage på en måde så man kan lægge en plan og følge den.
Personligt lærte jeg at man ikke skal pålægge børn et ansvar i en leg medmindre de selv beder om den, da det kan fjerne noget af deres glæde.
Ydermere lærte jeg at ordsproget ”lige børn leger bedst” passer. Man kunne se på nogen af de største af børnene at de savnede udfordringen i at lægge en taktik og følge den, at være mere på. Det gik for langsomt, de ”kedede” sig. De gik også som nogen af de første.
+ siden:

·         Vi arrangerede en aktivitet og fik afholdt den succesfuldt
·         Vi prøvede flere muligheder af end oprindeligt planlagt. Altså god improvisation.
·         Vi fik alle en aktiv rolle. Havde været min største bekymring at nogle af os bare ville komme til at stå og kigge passivt til.
·         Børnene levede sig fuldt ud ind i legen og accepterede os med det samme.
·         De store gav det en chance selv om de små var med.
·         Vi viste vores overlegne intellekt ved ikke at blive taget i at snyde

-siden:

·         Vi kunne have planlagt flere scenarier(forskellige baner)
·         Aldersspændet var for stort. Kognitivt var børnene ikke ens, så de store fik ikke den udfordring de ville have fået ved kun at være dem. de små fik ikke større udfordring da de store bare gav op og gjorde hvad de kunne for at nyde spillet.
·         De store gik tidligt fordi de små var med.
·         De store fik ikke nok mental udfordring. Og de små blev ikke udfordret på det punkt heller da man havde mulighed for bare at løbe på banen uden taktik og bare skyde.
·         Vi skulle have skrevet ting ned og snakket sammen umiddelbart efter aktiviteten.
·         Vi snød mere end børnene

Michelle


Forventninger til mig selv




Jeg forventer af mig selv, at jeg deltager engageret og forberedt i aktiviteten. Da jeg senere evt. kan bruge denne aktivitet i min eksamen, vil det komme mig til stor fordel at have deltaget aktivt i aktiviteten.


Refleksioner over aktiviteten
Da vi ikke ville begrænse legen inden for en bestemt aldersgruppe, fik det selvfølgelig konsekvenser for legen. Det var tydeligt at de ældste børn havde større sans for taktik end de mindre.
Jeg erfarede, at legen ikke altid former sig på den måde som man havde forestillet sig. Man må derfor handle derefter og komme med friske ideer til evt. udvikling af legen.
En ting jeg først har tænkt over bagefter, er, at det ville have været lærerigt at have spurgt børnene hvordan de havde det når de vandt, tabte, skød en kammerat osv. Alle børn reagerer forskelligt, hvilket vi også observerede. Nogle reagerede voldsomt udadtil mens andre blev indebrændt.
Jeg synes det var en fordel, at vi havde et gruppemedlem der kendte børnene i forvejen men også at vi var nogle der ikke kendte dem. Man observerer forskellige ting, hvilket giver os et større perspektiv.
Ting vi gjorde godt
·         Indlevelse
·         Forberedt reglerne så vi, af alle, ikke kom i tvivl om dem
·         Tilmeldingsseddel
·         Bestilling af stort sæt
·         Deltage aktivt
Ting vi kunne have gjort bedre
·         Spørge ind til børnenes følelser når de henholdsvis tabte og vandt
·         Eventuelt have sat en aldersgrænse, for at få nogle lidt mere konkrete observationer
Observationer
·         Alle børnene var spændte på at komme i gang.
·         Dem der kendte reglerne, var mere ukoncentrerede end de andre.
·         Engagement og vilje.
·         Ivrige efter at udtrykke sine taktiske planer.
·         Ingen taktiske planer blev overholdt.
·         Opbakning og fairplay blandt spillerne.
·         Åbne overfor nye regler og udfordringer.

Legebetegnelser



Roger Callois
French writer and philosopher [1913-1978]

”Den franske antropolog Callois udgav i slutningen af 50`erne bogen Legene og Mennesket(Callois 1958, Rasmussen 1992). Callois forbinder legene med livet. Han inddeler leg i fire forskellige grundtyper, som i form og dynamik er bestemt af forskellige grundkræfter.
Callois bruger betegnelserne agon, alea, mimycry og ilinx.”

Agon
”I lege som har agon som element, er det kampen, kappestriden og konkurrencen, der er det bærende princip. Den agon-prægede leg kan altså være præget af stor kropslig voldsomhedog kaos. Allerede de mindste børn har indbyrdes stridigheder, når de leger. De slås om legetøjet og markerer territorier.
I mange kropslige lege er agon et væsentligt element. Kampen foregår ofte krop til krop i en levende og udfordrende dialog. Hvem kan løbe hurtigst? Hvem er stærkest? Hvem er mest snu? De kampbetonede lege kræver udholdenhed og hurtighed, mod og frækhed.
Netop det at kunne finte og frækt vinde kampen er en del af legens uforudsigelige karakter, som hylder og ikke kontrollerer tilfældigheden som princip.”

Alea
”Held og lykke er omdrejningspunktet for de lege, som ikke er betinget af den enkeltes dygtighed og styrke. Callois bruger den latinske betegnelse alea, som betyder terning for disse lege og spil. Her gælder det ikke om at vinde over en modstander af egen kraft. Det gælder om at betvinge skæbnen eller lykkens gudinde. At kaste lod med terninger eller fingerknoglerhar historisk set givet mennesket mulighed for at rådføre sig med guderne, når der skulle træffes vanskelige beslutninger. Så sent som i 1895, da franskmændene stormede hovedstaden på Madagasker stolede dronningen mere på udfaldet af spådomsspil, end hun stolede på hæren(Grunfeld 1976).
Selv i dag er spillet med skæbnens gudinde en yndet aktivitet. Terningelege og billedlotteri – og hos voksne lotto og kasino er lege, som er præget af aleas grundkræft. Måske er det netop, fordi det enkelte menneskes egen kontrol og kunnen er sat ud af spillet, at alea er så fascinerende for mange. Alea kan udvikle sig til en passioneret og til tider selvdestruktiv spillelidenskab.”

Mimycry
”Mimycry er det 3. element i Callois begrebsverden. Mimycry er et grundelement, som består af efterligning og forvandling. Den legende forvandler sig og bliver en anden. Det kan foregå lynhurtigt som i fangelegen katten efter musen, hvor de legende kan skifte roller i brøkdele af et sekund – eller det kan tage form af længerevarende klæde ud og rollelege for såvel voksne som børn. Efterligningen er en slags kopihandling, som ikke er minutiøs, men derimod af dynamisk og skabende karakter.”

Ilinx
”Det fjerde og sidste element ilinx foregår i et kaos af uorden. Ilinx er det græske ord for hvirvelstrøm, og lege præget af ilinx virker berusende og opløftende på de legende. Hurtige og farlige bevægelsestilstande præger denne oplevelsesform. Ofte er det ikke den legende selv, der bevæger sig. Vedkommende bevæges i en kommunikation med et andet menneske, en rekvisit eller et naturelement.
Ilinx er en kropslig beruselse, der balancerer mellem panik og spænding. Det lille barn hviner af fryd når det kastes op i luften og bliver grebet igen i en tryg og velkendt favn. Det lidt større barn gynger og kører i karrusel, og den voksne skriger i tivolis rutchebane eller kaster sig ud i grænseoverskridende aktiviteter som fx rapelling og bungyjump. De fleste lege indeholder naturligvis flere eller alle elementer i forskellige grad, og det er vel i sidste ende disse spændinger mellem den dialogiske kamp, den vilde hvirvelstrøm, den hurtige forvandling og skæbnens lunefulde spil, der gør legens verden så tiltrækkende og sitrende fuld af liv.”
Tekst afgrænset af ” er tekst taget fra Helle Winthers bog; fodfæste og himmelkys. S.191-193. Legens grundkræfter.

Agon: kampleg som har kampen, kappestriden og konkurrencen som bærende princip. Gerne kropslig leg.
Alea: tilfældighedens spil. At overgive kontrollen til skæbnen og lykken.
Mimycry: efterligning og forvandling. Skuespil, at kunne skifte karakter eller rolle. Dynamisk og skabende.
Ilinx: forvirring. Adrenalin frigivende handlinger. Hurtige og farlige handlinger.

Spilhjulet

Når man har en boldbaseret aktivitet, indgår der 5 vigtige parametre: Betingelser, mål, bold, bane og spillere, vælger man at ændre bare et af disse parametre, ændrer spillet karakter og aktiviteten vil ændres eller give et nyt udfald.



Betingelser er parameteret hvor reglerne indgår: hvordan dribler man, må man drible, hvordan laver jeg mål, hvordan slår jeg de andre ud, hvordan aflevere jeg bolden, som parameteret afsløre er det de betingelser, som er en forudsætning for at spillet kan lykkedes og giver en fornuftig vinkel på spillet.

Målet kan have forskellige størrelser, der kan være flere af dem og de har nogle placeringer, som er hensigtsmæssige for et givent spil.

I et boldspil er der også Bolde, de kan have forskellige størrelser, de kan veje forskelligt fra spil til spil, der kan være flere bolde med, fx vores kampbold, var der 35 bolde med. En bold kan have forskellige former, det kan være en puk i ishockey, det kan være en rund aflang amerikansk fodbold, det kan være en traditionel europæisk fodbold eller noget helt andet. 

Banen i et boldspil, kan have forskellige former og størrelser, for at skabe en ny situation eller vinkel på den enkelte leg, kan man ændre banen undervejs, dette kan udfordrer legens deltagere til at ændrer taktik og agere anderledes.


Spillere skal der til i en boldleg, dette parameter dækker over, hvor mange deltagere der kan være, hvor mange hold der kan være og hvor mange spillere der kan være pr. hold.
Ovenstående parametre udfordrer deltagernes fysiske, sociale, taktiske og kognitive/tekniske kompetencer. Det er vigtigt at man tilrettelægger en aktivitet, som er tilpasset efter deltagernes kompetencer og dette kan man gøre ved at analysere aktiviteten gennem spilhjulet.

Fysiske kompetencer/elementer.
Her er det vigtigt at man ser på hvilke muskler, hvilke dele af kroppen, som man belaster mest under en given aktivitet. Fx i fodbold, lægges der vægt på udholdenhed, man skal kunne løbe i en hel fodboldkamp, svarende til 90 min. hvorimod en volleyballkamp, i højere grad udfordrer ens muskler, da man i sådan en kamp foretager rigtig mange og ikke mindst eksplosive spring, som derfor stiller krav til ens muskeludholdenhed. Amerikansk fodbold, er en sport hvori der er lagt mange pauser, dette har man gjort da der er tale om korte perioder med spil, men hvor der bliver sprintet i næsten hvert eneste spil. Her er nævnt et par forskellige spil hvori der bliver stillet forskellige krav til deltagerens fysiske formåen/ kompetence.



Sociale Kompetence.
Et vigtigt aspekt i boldlege er at man kan begå sammen med andre at man kan tilpasse sig solidarisk ifht Honnets teori, om hvor man indgår under nogle bestemte regler, retningslinjer og normer for at tilgodese fællesskabets interesse. Man skal acceptere at vi ikke alle kan helt det samme, men acceptere at der stilles krav og forventninger til dig og hinanden.


Kognitive
Tekniske kompetencer/elementer
Her ser vi på hvilket stadie vores deltagere er på i forhold til hvad der kræves af den enkelte aktivitet, nogle boldlege kræver kun begrænset færdigheder, såsom løbe, kaste, gribe. Hvilke færdigheder er deltagerne i besiddelse af, hvad kan de, hvor langt kan de presses før de melder fra at legen er for svær, for uoverskuelig. Altså der er lege der er lige til at gå til, og så er der lege som er noget mere krævende. Stikbold, som eksempel, handler om at kaste en bold på de andre og selv undgå at blive ramt, ret simpelt. Kampbold (vores aktivitet), hvor der eksempelvis skal erobres et flag, der er flere bolde i spillet, man har et skjold, man er på hold, det udfordrer ens tekniske kompetencer noget mere.

Taktiske kompetencer/elementer
Taktik handler om hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre i en given spilsituation for en spiller eller holdet, man agere udfra en fælles plan/strategi. Andre aspekter i taktikken er hvordan gør jeg når jeg angriber kontra hvordan gør jeg når jeg forsvarer, det er de u skrevne regler man agere udfra når man eksempelvis spiller et boldspil.

Kilde Ref.
Idræt C - teori og Praksis, Boldbassis
Skrevet af Estrup, Engelbreth Holm, Sig og Kahr Sørensen